Vidnesbyrd af Ni’meh Abu Zaharah

B’ Tselem

Palæstinensisk mor forhindret i at besøge sin gifte datter i Jordan-dalen

Vidnesbyrd af Ni’meh Abu Zaharah, mor til 11, fra http://www.btselem.org

Af Ni’meh Abu Zaharah

Før intifadaen arbejdede min mand og jeg i Jordan-dalen med at plukke frugt. Vi blev betalt på dag for dag-basis. Vi havde arbejdet der i mere end ti år.

Mange beboere i vores landsby arbejdede for daglønninger i Jordan-dalen, fordi vores landsby er lille, og der ikke er jobs at få. Ud over lønningerne gav vore arbejdsgivere os også noget af høsten, hvad der betød at vi sparede at købe frugt og grønsager.

For omkring tre år siden begyndte den israelske hær at forbyde ikke-bosiddende i dalen at krydse Hamra-kontrolposten. Da de gjorde det, mistede vi vores levevej. Vores situation er blevet slemt forringet. Min mand søgte efter arbejde, men kunne ikke finde noget.

Han lånte penge til at købe en vogn, som han bruger til at transportere varer til købmandsforretningerne i landsbyen og transportere mejeriprodukter om foråret. Men dette arbejde giver ikke nok penge, og han har ikke været i stand til at tilbagebetale lånet.

Jeg ved ikke, hvorfor hæren nægter at lade os tage til Jordan-dalen. Jeg tror de simpelthen ønsker at ydmyge os. Måske ønsker de, at vi sulter ihjel.

Jeg har en datter, Hiba, som er sytten. I 2003 giftede hun sig med en mand fra Jiftlik. Siden de blev gift, har ingen i min familie været i stand til at besøge hende, ikke engang under helligdagene, fordi hæren ikke lader os krydse Hamra-kontrolposten.

Selv da min datter fødte sit første barn, lykkedes det mig ikke at besøge hende og mit barnebarn, for at se hvordan de havde det. Jeg fik ikke min datter at se før to måneder efter at hun fødte, da hun kom hjem til os.

For omkring to uger siden fødte hun sit andet barn, ved kejsersnit, men jeg kan ikke besøge hende. Jeg gik til kontrolposten og bad til Gud om, at soldaterne ville lade mig komme igennem, men det gjorde de ikke.

Jeg fortalte en af soldaterne ved kontrolposten, at min datter boede i Jiftlik, og at hun havde født ved kejsersnit, og at det eneste jeg ønskede var at se hende. Jeg tiggede ham om at lade mig komme igennem og lovede at vende tilbage i løbet af en time, men han lod mig ikke komme igennem.

Jeg sagde til ham, at jeg ville efterlade mit identitetskort hos ham som garanti for at jeg ville komme tilbage, når han sagde til. Han afslog også dette tilbud. Jeg gik grædende hjem, jeg var så fortvivlet.

Ni’meh ‘Ali Abu Zaharah, 45, er gift, arbejdsløs, og bosiddende i a-Nassariya, Nablus-distriktet. Hendes vidnesbyrd blev givet til Salma Deba’i i a’Nassariya den 22. januar 2006.

Fra <http://www.btselem.org

Oversat fra engelsk for DPV af Jørgen Nyeng

Comments are closed.