Verdensbanken: Karni-overgangen er en “alvorlig barriere mod handlen.”

Haaretz

Verdensbanken: Karni-overgangen er en ”alvorlig barriere mod handlen.”

Af Aluf Benn, Haaretz d. 6.marts 2006

Aftalen omkring Rafah-overgangen, som man regnede med ville lette transporten af varer ind og ud af Gaza Striben og derved sætte gang i Gaza´s økonomi ovenpå løsrivelsen, er stadig ikke kommet i gang, i flg. en rapport fra Verdensbanken, som offentliggøres i dag.

Hovedårsagen, udtaler rapporten, skyldes Karni vare – terminalen på grænsen mellem Israel og Gaza, hvor igennem al Gaza´s import og eksport må passere.” Karni udgør en alvorlig fysisk barriere for den palæstinensiske handel, idet dens udformning skaber unødvendige forsinkelser, påfører skader på varer og alvorligt begrænser overførslen af varer”, lyder det i rapporten.

Resultatet er i flg. både palæstinensiske embedsmænd og Kvartettens særlige udsending ang. uenigheden, James Wolfensohn, at det kun lykkes 43 lastbiler om dagen at passere gennem Karni – langt under det minimum på 150 pr. dag, som verdensbanken anser for nødvendigt for at den palæstinensiske økonomi kan fungere.

Desuden varierer mængden af tilladte varer gennem terminalen enormt fra dag til dag , hvilket gør det yderst upålideligt.

En israelsk kilde udtalte som svar, at på dage, hvor overgangen er åben, passerer der sommetider 100 lastbiler gennem den hvert døgn. Imidlertid har overgangen været periodisk lukket af sikkerhedsgrunde.

Rapporten mener også, at Karni ”agerer som en vigtig ikke toldbarriere for handlen, som et resultat af kontrol og retssager, som (a) gør det vanskeligt for palæstinensiske eksportører og importører at undgå at bruge israelske mellemmænd og handelspartnere, ( b) at diskriminere overfor varer, som kommer fra Vestbredden og skal ind i Gaza , og (c) tvinger palæstinensiske importører og producenter til at betale israelske lastbilchauffører for at sidde uvirksomme ved overgangen i lange perioder.

De sidste par uger er der blevet installeret nye overvågningsmaskiner i Karna finansieret af USA og man forventer, at de fremmer proceduren. Der har imidlertid været problemer med funktionen.

Alligevel selvom disse problemer engang bliver ordnet, mener Verdensbanken ikke, der vil ske nogen virkelig forbedring, før hele systemet ved Karna bliver ændret.

Samtidigt med at rapporten primært kritiserer Israel, kritiserer den også det Palæstinensiske Selvstyre for at have svigtet med at etablere et agentur til at tage sig af grænsekontrollen. ”

Pga. vedvarende advarsels planer om at angribe terminalen er Karna blevet lukket og åbnet lige siden d. 15.januar, da en dødsensfarlig tunnel blev opdaget i nærheden. Alligevel ar PA afvist et forslag fra Israel om at vareleveringer skal midlertidigt flyttes til Erez og Kerem

Shalom overgangene. I flg. israelske kilder er grundene til at gå med hertil politiske.

”Palæstinenserne er villige til at sulte , men ikke til at flytte til Kerem Shalom, af frygt for at denn terminal vil adskille Gaza fra Egypten ”, udtalte en kilde. ” De går også imod at flytte til Erez og det er derfor de boykotter det.”

Verdensbank-rapporten tager sig ikke af denne strid, men mener dog, at PA ikke kan få lov til at flytte varer gennem Rafah ved den Gaza –egyptiske grænse pga. israelske restriktioner.

Israel tillader ikke egyptiske lastbiler at køre ind i Gaza, og det har også udtalt, at det ikke vil tillade palæstinensiske lastbiler at vende tilbage, hvis de vil tage til Egypten fra Gaza.

Desuden er konvojer mellem Gaza og Vestbredden , som skulle begynde den 15. december, endnu ikke startet.

I virkeligheden, udtaler rapporten, har den eneste del af aftalen, som er blevet overholdt, at gøre med flytningen af mennesker via Rafah, som er mere end fordoblet, siden den overgang blev overdraget til palæstinensisk styre under europæisk overvågning.

Oversat fra engelsk for DPV af Birthe H. Christensen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.