Umulige krav: Hamas viste fredsvilje hele 2005 – forgæves

Politiken

Umulige krav: Hamas viste fredsvilje hele 2005 – forgæves

Politiken 28. januar 2006, 3. sektion, side 3

Af Søs Nissen, cand.scient. i kulturgeografi og projektkoordinator for Mellemøsten.

I en nytårsudmelding fra den israelske efterretningstjeneste, Shin Bet, kunne man for nylig læse, at 2005 var et fredeligt år sammenlignet med 2004 med 60 procent færre dræbte israelere i konflikten med palæstinenserne.

Shin Bet meddelte samtidig, at dette fald især skyldtes de palæstinensiske fraktioners ensidige våbenhvile over for Israel, herunder specielt Hamas’ stop for selvmordsangreb i Israel.

Antallet af dræbte israelere var i alt 45 mod 117 i 2004. 10 gange så mange israelere – i alt 450 – døde som følge af trafikulykker, mens palæstinenserne mistede 192 som følge af konflikten.

Hamas foretog en eneste terroraktion i Israel, mens våbenhvilen stod på fra marts 2005 og resten af året. Det var andre militante grupper som Islamisk Jihad og Al Aqsa Brigaderne, der var ansvarlige for flertallet af de 45 dræbte.

Shin Betbekræfter hermed, hvad den palæstinensiske præsident, Abu Mazen, forgæves forsøgte at fortælle omverdenen; nemlig at interne palæstinensiske aftaler om våbenhvile, velordnede valgprocesser og en inddragelse af Hamas i den politiske proces – ville være vigtigste garanti for en fredelig udvikling i området og dermed for israelernes sikkerhed.

Men Abu Mazen talte for døve øren, og det ser heller ikke ud til, at nogen gider lytte til palæstinenserne nu.

Ingen hartaget notits af den palæstinensiske våbenhvile på trods af de åbenbare resultater. Israel, men også USA og EU, herunder Danmark videreformidler utrætteligt kravet om, at de militante grupper skal nedkæmpes for at forhandlingerne kan genoptages.

Et krav som Abu Mazen vedholdende afviste med henvisning til, at det ville medføre intern borgerkrig i de palæstinensiske områder.

De sammehåbløse krav gentages så nu over for Hamas foruden et krav om anerkendelse af Israel.

Dermed negligerer man fuldstændig betydningen af de palæstinensiske våbenhviler, som har kostet blod, sved og tårer at få vedtaget – og søgt overholdt – blandt palæstinenserne. Våbenhviler som oveni købet har givet vældig gode resultater.

Hvilket signal giver det palæstinenserne? Desværre det enkle, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad palæstinenserne gør for at vise fredsvilje. Israel formår at køre hele verden – medier, FN, USA, EU, ja selv Sverige rundt i manegen, så virkeligheden og faktuelle forhold i områderne bliver helt uden betydning.

I stedet formidles de israelske krav ganske ukritisk videre, så Israel behændigt undgår at skulle indgå i forhandlinger – med det internationale samfunds opbakning.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Menneskerettigheder, Nyhedsbreve. Bogmærk permalinket.