Dagbog “Live fra Palæstina”

Chamila Sten, DPV

Dagbog ”Live fra Palæstina”

Af Chamila Sten, Birzeit

Fredag 14. Oktober

Kære Alle sammen!

Chamila Sten

Chamila Sten

Mit navn er Chamila Sten. Jeger født på Sri Lanka. Da jeg var 3 måneder gammel blev jeg adopteret tilDanmark. Jeg har boet det meste af mit liv i Middelfart sammen med mine forældreog min lillesøster, der også er adopteret fra Sri Lanka. Jeg har boet i Norgei 2 år, hvor jeg blev international student ved ”Red Cross Nordic UnitedWorld College”, som er en af 12 skoler i verden, der tilbyder deninternationale studenter eksamen samtidig med at eleverne laver frivilligtarbejde i lokalsamfundet. Skolens ideologi er baseret på international forståelsegennem fælles uddannelse. Efter de 2 år i Norge har jeg mellem forskelligejobs rejst rundt i verden, hvor jeg blandt andet har arbejdet frivilligt i Nepalpå en skole for Tibetanske flygtninge og fattige nepalesiske børn. Lige nu borjeg i Palæstina, Birzeit hvor jeg studerer ved Birzeit University hvor jeg er påudveksling fra mit engelske universitet ”University of Bradford”, WestYorkshire, UK, hvor jeg studerer ”Peace Studies” via international relationspå andet år. Efter mit år her i Palæstina skal jeg tilbage til England hvorjeg har et år tilbage af min uddannelse.

 Jeg har fået lov til atskrive dagbog til denne hjemmeside hver uge, hvilket jeg er utrolig glad for.Jeg håber, at kunne være med til at give jer derhjemme eller hvor I nu måttebefinde jer, et indblik i den palæstinensiske hverdag set fra et andetperspektiv end massemedierne, der til tider har tendens til, at give et megetensformigt billede af situationen hernede. Små drenge der kaster med sten ogisraelske tanks, der ødelægger landsbyer kan ikke mere få folk op af stolene.

 Jeg har nu været i Palæstinai ca. 1 ½ mdr. og jeg føler allerede, at dette er mit andet hjem. Generelt erfolk utrolig hjælpsomme og især er de meget interesserede i politik og hvadder foregår i verden og specielt hvad der foregår i denne region. Især påuniversitetet kan man mærke folks engagement. Der er verden til forskel fraderhjemme og såvel også i England. Fatah, Hamas osv. er alle repræsenteret påuniversitetet. Nogle af mine medstuderende internationale studerende erbekymrede over, at alle har lov til at ytre sig, men jeg ser dette som etsundhedstegn. For når vi for eksempel snakker om 

Demonstration

Hamas,taler vi kun om det negative. Ja, der er en militant afdeling af Hamas men densoriginale ideologi og oprindelse er ikke baseret på militant modstand. Det erogså vigtigt, at nævne at Hamas bidrager til samfundet hernede ikke kun viadens politiske holdning, men også via kontant støtte til vej- og skolebygning.Så selvom Hamas forbliver en kontroversiel organisation nyder den støttehernede. Men dem der nyder mest støtte og som lige har vundet de flestelokalvalg er Fatah. De fleste studerende er medlemmer af Fatah, for her virkerdet som om der er plads til alle. Muslimer og kristne, mænd eller kvinder – detgør ingen forskel. For nylig var jeg med til en Fatah festival og jeg var ikkeden eneste. Næsten hele universitetet stak næsen indenfor til dans, taler omfrihed og håb for fremtiden.

 

Demonstration

Indenjeg slutter for denne gang kan jeg lige nå at fortælle om en demonstration somjeg overværede i Ramallah. Det var faktisk tilfældigt, at jeg lige præcis komforbi denne dag, men ikke desto mindre bedre. Alle de politiske organisationerhernede havde arrangeret en demonstration med henblik på, at skabe opmærksomhedomkring og kræve de tusinde af ulovligt tilbageholdte palæstinensiskepolitiske fanger frigivet. Jeg synets, at billederne taler for sig selv.

Pågensyn!

Comments are closed.