Mellemøsten set fra Venstre

DPV

Venstres Mellemøstpolitik

Fra partiets Venstres hjemmeside har vi hentet nedenstående uddrag af deres seneste udenrigspolitiske debatoplæg – Verden under forandring. Under afsnittet Global sikkerhed i det internationale samfund findes dette afsnit om Mellemøsten og Venstres syn på forholdet mellem Israel og Palæstinenserne.

Mellemøsten

a. Venstres strategi

Danmark har en stor interesse i at medvirke til fred i Mellemøsten. Danmark har historisk set gode kort på hånden til at komme i dialog med både Israel og Palæstina og dermed bidrage til en kommende fredsproces – men det er unægtelig en svær opgave at medvirke til en stabilisering af forholdene. Situationen i Mellemøsten er yderst alvorlig, og vi har set, hvordan konflikten nærmest fra time til time kan udvikle sig dramatisk. Ofte er det svært at se, at nogen af parterne bevæger sig i retning af en fredelig løsning.

Kendetegnende for situationen i Mellemøsten er, at siden Mitchell-rapporten og Tenet-planen fra 2001, som begge parter har accepteret, har udviklingen bevæget sig væk fra forhandlingsbordet. Vi skal derfor være særdeles kritiske overfor begge parter i konflikten. Vi har ikke med én helt og én skurk at gøre – derimod har vi med to parter at gøre, der hver på deres måde gør det svært at nå frem til en forhandlingssituation.

Der er imidlertid ingen anden vej end at få parterne tilbage til forhandlingsbordet. Fra dansk side skal vi fortsat arbejde for, at der internationalt lægges det størst mulige pres på begge parter, og her er både EU, USA, FN og Rusland centrale spillere.

b. Palæstinenserne i dag

Ser vi på den aktuelle Mellemøstsituation kan det konstateres, at der har været endog særdeles uheldige episoder, der ikke ligefrem peger på et gunstigt forhandlingsklima.

Forbindelsen mellem terror og det palæstinensiske selvstyre har ikke gjort forhandlingsklimaet mere gunstigt. Godt nok er der ikke en direkte forbindelse til Yassir Arafat, men der er dog trods alt kraftige indikationer herpå. Desuden har man fra amerikansk side særdeles kraftige beviser på sammenhængen til den palæstinensiske selvstyremyndigheds involvering i sagen om skibet ”Karine A” og dets våbenlast. Denne sag er af stor skade for de kræfter, der fra palæstinensisk side arbejder for en ny forhandlingsrunde.

Det har heller ikke styrket den palæstinensiske selvstyremyndigheds troværdighed, at der i en international rapport fra Human Watch Report er blevet påvist, at der har været ekstreme problemer med blandt andet korruption fra palæstinensisk side. Det er i den forbindelse vigtigt, at den udviklingsbistand, der går til områderne fra blandt andet EU, når frem de steder, hvor der er behov for den.

Endelig har de palæstinensiske selvmordsbombere været et uoverstigeligt problem, der gang på gang har saboteret selv de mest spæde forsøg på en begyndende dialog. Det kan aldrig accepteres, at man bruger terror som et militært redskab. Derfor må disse absurde terrorhandlinger stoppes, og her har det vist sig, at ikke mindst en aktiv indsats fra Yassir Arafat har formået at dæmpe volden, når han virkelig er trådt i karakter.

c. Israelerne i dag

Vi kan også konstatere, at israelernes dispositioner heller ikke gør det lettere at finde en fornuftig forhandlingsløsning. Det er ikke befordrende for en løsning af konflikten, at den palæstinensiske infrastruktur ødelægges, at Israel likviderer palæstinensere uden rettergang, samt at det palæstinensiske samfund blokeres – for slet ikke at nævne de meget omtalte bosættelser.

Netop bosættelserne er en selvstændig problemstilling. Ikke alene er de i strid med den fjerde Genevé-konvention, men de er også medvirkende til at skabe frustration og had blandt palæstinenserne. Det gør bosættelserne til en væsentlig forhindring af fredsprocessen.

Alle disse tiltag bringer ikke Israel tættere på forhandlingsbordet, men kan derimod være med til at undergrave det eksisterende palæstinensiske selvstyre.

d. Det vil Venstre

På baggrund af den kritiske situation i Mellemøsten har Venstre sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet at definere en tobenspolitik overfor problemerne i Mellemøsten. Den politik går i korte træk ud på, at begge sider bærer ansvaret for den eskalering af konflikten, der har fundet sted de sidste mange måneder.

Venstre giver fuld støtte til beslutningsforslagets punkter, og arbejder desuden for:

– At volden standses, og at fredsforhandlingerne, på grundlag af Mitchell-rapportens anbefalinger og de relevante sikkerhedsrådsresolutioner, genoptages.

– At Israel sikres ret til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grænser.

– Oprettelsen af en levedygtig, uafhængig og demokratisk palæstinensisk stat.

– At etablere en upartisk overvågningsmekanisme med parternes accept og respekt.

– Målrettet at revurdere, hvordan vores midler til palæstinenserne bliver brugt. Danmark skal naturligvis være en aktiv spiller i forhold til fattigdomsbekæmpelse, men det er et ufravigeligt krav, at støtten når de rette modtagere, og at midlerne bruges efter hensigten.

– At terrornetværkene skal opløses, og de terrormistænkte skal anholdes og stilles for en domstol.

– At Israel samarbejder med det internationale samfund og medvirker til at undersøge hændelserne under genbesættelserne af Vestbredden og Gaza.

– At traditionen om bred politisk enighed kan blive en aktiv del af Danmarks politik på Mellemøstkonflikten.

Se hele debatoplægget på www.venstre.dk

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.