En studietur til Palæstina og Israel

DPV

En studietur til Palæstina og Israel

Som de eneste unge danskere tog Nynne Haugaard og Nikolaj Kilsmark imod tilbuddet til medlemmer og Palæstina-interesserede om at deltage i en Palæstina-workshop, der fandt sted i Israel/Palæstina fra d. 15/3 – 2/4 i år. Workshoppen blev arrangeret af Baladna Arab Youthorganisation i samarbejde med et par europæiske organisationer deriblandt Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Her er deres indtryk fra rejsen :

Baladna havde arrangeret et meget intenst og super spændende program med en hob af arrangementer, masser af forelæsninger og besøg hos forskellige organisationer. Turen gav os et meget grundigt indblik ind i de konfliktpunkter der er så uendeligt mange af i Israel/Palæstina. Specielt var besøgene på Vestbredden noget af det, der gjorde allermest indtryk. Forholdene dér er så meningsløst umenneskelige på mange måder – både på umiddelbart håndgribelige – og indirekte måder gennem ufrihed og politisk undertrykkelse.

Vi var i Hebron på en dag hvor der lige havde været udgangsforbud, og det var overvældende at opleve en by der er så gennemtæret af knugende uløselig konflikt. Mange oplysninger og beskrivelser kommer frem til os gennem medierne, men følelsen af selv at skulle gennem militærspæringer, at blive forbandet af jødiske bosættere, at argumentere med israelske soldater og finde projektiler rundt på gaderne gør et helt andet indtryk.

På turen gik det nok også først rigtigt op for os, hvor kompliceret og hvor svær denne konflikt er at løse, og derfor også hvor langt væk en rigtig løsning på problemerne er. Det er hårdt at stå med følelsen af alt det der skal og bør gøres – både på storpolitisk plan og på det nære menneskelige plan med alle de mennesker der lider akut nød og lever med en overdosis af usikkerhed. Det er i den sammenhæng også utroligt vigtigt at der kommer folk på besøg i de palæstinensiske områder. Der var stor begejstring over at den workshop vi deltog i kunne gennemføres. Der er ingen tvivl om at det havde stor værdi på mange planer. Umiddelbart mærkede vi det i en helt fantastisk gæstfrihed. Vi blev taget så godt imod at man som dansker blev helt forlegen.

Baladna Youthorganisation arrangerer endnu en workshop til august. Vi kan på det kraftigste anbefale at deltage. Vi har lært utroligt meget på turen og det står os endnu mere klart, at det er tvingende nødvendigt at så mange som muligt kæmper palæstinensernes sag generalt – og superakut lige nu og her for at få Israel ud af Vestbredden!

Venlig hilsen Nynne og Nikolaj

Læs også nedenstående dagsbogsnotat fra besøget i Hebron :

Dagbogsnoter d.23/3:

Jeg sidder på et af de utallige chekpoints mellem Hebron og Bethlehem og venter på resten af gruppen fra baladna og den næste ledige minibus. Livet er så stærkt her og svært at begribe. Ligenu nu er billedet præget af taxichauffører med røde Arafat tørklæder i gamle slidte seje macedeser, jeg tænker på hvilke historier der gemmer sig bag deres venlige men hårde ansigter . Mændene smiler så guldtænderne lyser op i de triste omgivelser.

Vi er i det palæstinensiske selvstyre-område og har tidligere i dag prøvet at komme ind i Hebrons jødiske kvarterer, men uden held. De israelske soldater lod os ikke komme ind og se området, hvorfor havde de ikke nogen gangbar forklaring på. Det førte til en længere diskussion. Vi gik rundt i bykernen og prøvede og sætte os ind i situationen ligenu med vores egne kroppe. De fysiske skader og generalle forhold ændrede sig ikke markant fra hvad jeg tidligere har tænkt. Det der gjorde den store forskel inden i mig var de psykiske elektriske landskaber vi gang på gang trådte ind i. En stemning af et paranoialandskab er en af de mange menneskelige omkostninger ved at leve på vestbreden. Rygtet om fremmede europæere bredte sig hurtigt som en løbeild i byen, der blev holdt vagtsomt og nøje øje med vores tilstedeværelse fra begge sidder, det føltes som om hvert skridt blev afmålt. Ligepludselig var det hele ikke på afstand længere, vi var midt i det (så meget som det kan lade sig gøre på så kort tid), fysisk stod vi her og med alle følelserne og sanserne udenpå.-Midt i den grufulde historie, som tidligere har været en sær, umenneskelig, fiktionel kendsgerning. Nu var alle hovedpersonerne i fiktionen virkelige og lige rundt hjørnerne med hjerterne fyldte af mere end jeg havde kunne forestille mig i min vildeste fantasi.

Det er forkasteligt at opleve at palæstinenserene i Hebron er nødt til at lukke deres marked deres butikker/ forretninger og at bybilledet er tvunget til at være en afmagtsskueplads – som om der ikke er nok undertrykkelse i andre sammenhænge. Vi snoede os ned gennem gaderne til det der kunne have været et handelscentrum, nu en spøgelsesby. Ind imellem de lukkede skodder foran alle forretningerne have et par enkelte butiksindehavere lukket op, måske ikke fordi de troede de ville sælge noget, men mere for at holde modet oppe.

En af de meget overvældende oplevelser var, da de jødiske bosættere begyndte helt uprovokeret at skubbe til flere fra gruppen og skrige om retten til det hellige land og samtidig tog de sig også lige retten til at forbande os til helvede i sammen vers. De var virkelig ondskabsfulde og overdrevet fyldte med had. Vi bevarede roen så godt som det nu lod sig gøre i den situation – for de israelske soldatter havde hurtigt dannet kreds om os og stod pegede med maskinpistoler, klar til at rede bosætterene hvis vi lod os provokere. Vi forlod Hebron og den tykke luft af afmagt og håbløshed.

Nu sidder jeg på 2. chekpoint mellem Hebron og Betlehem og indånder dagens mange indtryk og dieselluften fra taxierne. Vi er på vej til næste chekpoint i endnu en minibus med vild og voldsom fart. På den strækning vi nu kører har der tidligere i dag været en skudepisode, hvor en mand blev dræbt. Bosættelserne præger billedet langs vejen og kaster endnu en lang skygge foran den smukke forårssol. Pigtråd igen… vi kører igennem – denne gang uden at vise pas – for en gang skyld. Nu er vi i den sidste minibus inden vi når til Betlehem.

Comments are closed.